Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Børnebiffen 14
Børnebiffen (3-6 år)
Børnebiffen 14

Børnebiffen 14

Fra 3 år – 38 min.
Dyrevennerne: En fugledag
Instruktør: Eva Lindström

I "En Fugledag" følger vi to fuglebørns eventyrlige dag, fra solopgang til solnedgang. Vi møder den viljestærke fuglestoresøster og den godmodige og frygtsomme lillebror. Dagen byder på ukendte overraskelser, fremmede insekter og nye venner.

DFI distribution. Sverige 2013. 12 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Rita og Krokodille: Fisketuren
Instruktør: Siri Melchior

Rita og Krokodille skal ud og fiske. Rita belærer Krokodille om hvordan man fisker. Men ved søen er det Krokodille, der fanger alle fisk, selv om han har det gamle fiskenet. Rita bytter med ham, men det hjælper ikke. Men Rita SKAL fange en fisk. Ikke engang regnen kan få hende til at give op. Til sidst fanger hun en stor fisk. Så bliver det fisk til middag! Ritas store fisk, og alle Krokodilles fisk.

DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Hvem bløder?
Instruktør: Jessica Laurén

Dyrene saver og banker og bygger. Men de kommer til skade på skift. Der skal plaster til, når man bløder, og man skal trøstes. Lille kanin vil også trøstes og pustes på, selvom hun ikke er kommet til skade. Hvad mon de bygger?

DFI distribution. Sverige 2012. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Prik og Plet med tryk på
Instruktør: Lotta Geffenblad, Uzi Geffenblad

Prik og Plet skal lave mad. Der skal skrælles masser af kartofler. Men intet ligner sig selv. Prik er ikke prikket. Plet er ikke plettet. Mens de laver kartoffeltryk på en avis, finder de en måde at ordne det hele igen.

DFI distribution. Sverige 2011. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Storvask – Pjaltetøj
Instruktør: Kassandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene 'Storvask' skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Mægtige Maskiner – Giraflift
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen

Girafliften kan i sin kurv løfte en mand højt op i luften, så han kan arbejde på meget høje huse.

DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.